Oversigt
Info om..
Menighedsråd
Menighedsrådsmøder
Personale
Kirken
Kirkegården
Fælles kirkegårdsdrift
"Find dit sogn"
Fremtidige konfirmationer

Hvad gør man ved...
Fødsel
Dåb eller navngivelse
Indmeldelse i folkekirken
Konfirmation
Vielse eller velsignelse
Navneændring
Dødsfald
Bestilling af kirketaxa
Facebook
Svendborg Herrekor underholder i Sørup Kirke

Nyheder: svendborg_herrekor.jpg

Tirsdag den 4. april kl. 19.00

 

bliver der rig lejlighed til at lufte stemmebåndet, når Svendborg Herrekor dels underholder med diverse evergreens, dels synger for på en række omdelte sange. Som bekendt nøjes Herrekoret ikke med at synge; de spiller også på en række akustiske instrumenter!

 

Mød op til en gennemmusikalsk aften - og gå glad hjem!

 

Der er fri entré, men bidrag i kirkebøssen går til Kirkens Korshærs Varmestue i Ørkildsgade.

 

 

Familiegudstjeneste søndag den 9. april kl. 11.00

Nyheder: noas_ark_anne.jpg

 

Noahs Ark - en fortælling om at være i samme båd

en børnevenlig og musikalsk gudstjeneste

 

Historien om Noahs Ark kender de fleste af os fra børnebibelen. Noah fik besked fra Gud om, at han skulle bygge et kæmpeskib, og heri skulle han samle både dyr og mennesker.

Kom og vær med på Noahs fantastiske rejse, og oplev denne fortælling fra Det gamle Testamente i en ny og musikalsk version, hvor både børn og voksne inddrages i fortællingen.

Noahs Ark er en gudstjeneste i børnehøjde.

Skuespiller og kirkemusiker Tine Mynster synger og fortæller i et enkelt og umiddelbart sprog denne fortælling fra Det gamle Testamente.

KORSANG I SØRUP KIRKE

Nyheder: kor_ikon.jpg

KORSANG I SØRUP KIRKE

Korprøve torsdage kl. 16.30-18.00

 

Nu er der korsang! - Vi starter torsdag den 23. februar. Koret er åbent for alle, der har lyst til at synge. Det er ikke en forudsætning, at du kan læse noder. Koret er for voksne og ledes af Anne Vilain, som er organist i kirken. 4 gange om året medvirker koret ved en gudstjeneste.

 

Det betyder, at vi øver målrettet i 4 moduler, som forbereder musik til:

 

*  Påskedag den 16. april kl. 10.00

*  Midsommer-gudstjeneste den 26. juni kl. 19.00

*  Høstgudstjeneste den 24. september kl. 10.00

*  De ni læsninger den 17. december kl. 15.00

 

Et kormodul består af 7 øvegange og en gudstjeneste. Du kan tilmelde dig til Anne Vilain på annevilain65@gmail.com, eller komme til første prøve.

 

VEL MØDT!

 

 

Kirkens Korshær, Svendborg

5...10...15...20...25...30...festgudstjeneste 28. april 2017 kl. 17.00

 

Kirkens Korshær i Svendborg har i april jubilæum, 30 år.

Traditionen tro bliver der i anledning af dagen en festgudstjeneste i Vor Frue Kirke.

 

Fredag den 28. april kl. 17.00 er alle velkomne til at deltage i jubilæumsgudstjenesten med biskop Tine Lindhardt.

 

I jubilæumsugen vil der være fejring af de første 30 år med Kirkens Korshær i Svendborg i de 3 genbrugsbutikker i Møllergade, Ryttermarken og Vester Skerninge.

 

Grøn Smiley

Sørup Kirke har haft besøg af arbejdstilsynet.Nyheder: smiley.jpg

 

Det resulterede i en grøn smiley.

 

Kirken, og i særdeleshed kirkegårdspersonalet, har sammen med menighedsrådet igennem længere tid haft fokus på et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Det har givet pote, eftersom der ved besøget intet var at bemærke på det sikkerhedsmæssige område.

 

Så kom sikker og glad i Sørup Kirke

Sørup kirkegård

Sørup KirkegårdHovedfolder: dennis.jpg

 

1. juni 2015 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem menighedsrådene i Sørup, Ollerup, Egense og Kirkeby sogne om fælles drift og administration af kirkegårdene, herunder også  kirketjenesten.

 

Formålet er at anvende personalemæssige og materielle ressourcer på den mest optimale måde, og at sikre gode, fleksible og entydige arbejdsforhold for personalet. Ligeledes at skabe en god service og kvalitet for brugere af kirkerne og kirkegårdene.

Selve samarbejdsaftalen er nu indsat som menupunktet "Fælles kirkegårdsdrift" her på hjemmesiden. Du kan også læse den ved at klikke her...

 

Er der spørgsmål til aftalen, kan de rettes til Ledende Graver Dennis Andersen på telefon 62221897 eller mail: soerupkirkegaard@mail.dk

 

Sorggrupper

Nyheder: sorg.pngSORGGRUPPER PÅ SYDFYN

"Når jeg synger min klagesang for dig, er det for at du skal høre min sorg, det er ikke en stil, du skal rette i"

Benny Andersen

 

Alle sogne i Svendborg provsti står bag tilbudet om at kunne deltage i en sorggruppe. Tilbuddet er for alle voksne, der føler et behov for at dele deres sorg med andre, der er i en lignende situation.


Der er to ledere af gruppen, som mødes ca 8 gange med 14 dages interval.

Klik her for at læse mere

Nyt fra kirkekontoret - Attester

Får du brug for en attest, kan du rekvirere den med nemID på www.borger.dk 

 

Får du brug for en attest, kan du rekvirere den med NemID på www.borger.dk - bestil attest. Når du har bestilt din attest, vil den normalt blive sendt til din folkeregisteradresse i løbet af 5 hverdage, såfremt du bor i Danmark

"Om at blive Nogen"

Nyheder: kopi_af_soerupkirke.jpgThomas Lauritsen var sognepræst ved Sørup kirke i 32 år.

 

Hans ældste søn Uffe Lauritsen har samlet og redigeret nogle af Thomas Lauritsens efterladte notater, der hører til tiden som præst i Sørup sogn 1959-1991.

 

Hæftet "Om at blive Nogen" kan bestilles hos sognepræst Hanne Wieland, 62 22 31 33 eller hawi@km.dk og koster 100 kr.

 

Hæftet kan også findes her på siden i menupunktet "Kirken"

Det er spændende læsning.

 

Kirkens fotoalbum

news: hoestgudst2009_news.jpg
Sørup kirkes hjemmeside indeholder et omfattende fotoalbum.

Her kan man følge med i kirkelivet gennem forskellige billeder fra kirke og - kirkegård, minikonfirmand, konfirmandforberedelse og meget andet.


Billederne kan forstørres med et museklik.

Klik her for at gå til kirkens fotoalbum.

Læs en prædiken...

Nyheder: hanne_ornat.jpg
Nogle af Hanne Wielands prædikener kan læses her på hjemmesiden.

 

Og nogle af Karina Mogensen Aallmanns prædikener kan læses her på siden.

 

Klik her for at læse en prædiken

Læs kirkebladet
Kirkekalenderen
<< Marts 2017 >>
Ma Ti On To Fr
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31    
Præstens klumme